Working hours Monday to Friday from 09:00 - 17:00, Saturday, Sunday and bank holidays 10:00 - 13:00. GG Tours ApS is member of Rejsegarantifonden registration number 2453.
For at få jeres bestilling korrekt registreret i vort system, bedes I venligst udfylde kontakt- personoplysninger for alle rejsende.
I denne process får I også mulighed for at bestille tilkøb til rejsen, herunder forskellige flyservices som ekstra bagage, pladsreservationer og måltider ombord på flyet. Endvidere er der mulighed for at tilkøbe ekstra operabilletter, overnatninger og transfer m.m.
Såfremt I ikke ønsker nogen tilkøb skal I stadigvæk angive kontaktoplysninger og værelsesbestiling for at afslutte tilmeldingsprocessen.
Kom i gang – nu er det tid til registrering, hav venligst jeres dealbevis klar, så I har overblik over hvad der indgår i jeres pakke. I skal blot følge angivne instrukser under hele processen.
Der er en del informationer og tilkøbsmuligheder, så tag jer god tid så I får registreret korrekt og bestilt den bedste pakkeløsning.
I sparer både tid og penge ved at udfylde alle informationer og foretage jeres tilkøb fra start
Blot halvanden times flyrejse fra Danmark oppe i den finske bugt finder I Estlands hovedstad Tallinn. Det er nu godt 28 år siden, at jerntæppet faldt, og den tidligere kommunistiske by er i dag en af Nordeuropas smukkeste byer, som byder på rig historie og kultur med en af Europas ældste og bedst bevarede middelalderbydele. Nye trendy bydele skyder op omkring havnen og danske fæstninger vidner om at byen var under dansk herredømme i over 100 år.
Tallinns majestætiske opera På rejsen indgår der opera eller balletforestilling i Tallinns majestætiske opera- og koncerthus beliggende i hjertet af Tallinn. Operahuset er et fantastisk eksempel på art nouveau og nyklassicisme og er tegnet af de finske arkitekter Armas Lindgren og Wivi Lönn. Operaen var Tallinns største bygning, da den åbnede i 1913.
Sæsonen og programmet for 2020 er særlig spændende i det der er lagt særlig fokus på de største russiske operaer og balletter i.fm. Tjajkovskijs 180 jubilæum. I kan opleve Tjajkovskij galla med alle de største balletter, Dmitry Shostakovichs ballet ”Anna Karenina” eller Nikolai Rimsky-Korsakovs opera "Zarens Brud" med Sankt Petersborg operaen, men der kan også opleves europæiske klassikere såsom Tosca, La Traviata, Figaros Bryllup, Carmina Burana, La Boheme, Tannhäuser m.fl.
Om TallinnTallinn er en af Europas ældste hovedstæder, grundlagt i år 1154 og berømt for sin smukke velbevarede middelalderbykerne, som er på Unescos liste over Verdensarv. I Tallinn - som oversat fra estisk betyder 'Danskerbyen' - faldt Dannebrog ifølge legenden ned fra himlen i 1219, da Valdemar Sejr indtog byen den 15. juni 1219. Tallinn var under dansk herredømme i over 100 år, og det vidner bl.a. byens fæstningsanlæg 'Danskerborgen', domkirken og klosterbygninger om. Esterne fik siden hen lov til at bruge de tre løver og Dannebrog i deres våbenskjold.
I 2019 blev der fejret 800 års jubilæum med danske særudstillinger, hvor hendes H.M Dronning Margrethe den II åbnede den danske rosenhave, som nu kan besøges.
Byen har gennemlevet en turbulent tilværelse under henholdsvis dansk, tysk, svensk og russisk herredømme, hvilket kan afspejles i bygningerne og kulturen. Gå tur på Nordeuropas bedst bevarede middelaldermure og oplev de 26 tårne, som stadigvæk er bevaret. Besøg Nordeuropas ældste rådhus og fungerende apotek fra det 14. og 15. århundrede eller Olav Kirken fra det 13 århundrede. Da den bæev opført var den Nordeuropas højeste bygning på 124 meter. Her får I således en storslået udsigt over middelalderbyen og den finske bugt.
Besøg den storslåede russiske katedral Alexander Nevsky eller Peter den Stores sommerslot i Kadriorg med den tilstødende sangfestivalplads. Her samledes flere tusinde sangere i 1988 og 1989 og startede den syngende revolution, som var med til at skabe Estlands selvstændighed i 1991.
Oplev det moderne Tallinn og det økonomiske mirakel som byen er i dag med status som en af Nordeuropas mest udviklede og innovative byer indenfor bl.a. IT, design og arkitektur. Læg vejen forbi den nye havn og Rotermann city samt besøg Kalamaja og området omkring Baltic Jam, hvor gamle fiskerhuse og sovjetiske bygninger er konverteret til trendy madhaller, cafeer, gallerier og street art m.m.