På denne rejse
får du mulighed for at opleve et af de smukkeste steder i verden
og som vel at mærke er en del af det danske rigsfælleskab.
Øriget Færøerne
ligger midt ude i Nordatlanten og består af 18 øer med uspoleret natur. Lonely
Planet har peget på Færøerne som et af verdens bedste rejsedestinationer og
National Geographic Traveler har kåret Færøerne, som verdens mest uspolerede
øer med magiske landskaber, som flere kan genkende fra de storslåede scener i
filmen ”Ringenes Herre”.
Uanset hvor I
befinder jer på Færøerne, er havet aldrig længere borte end 5 km. Den utæmmede
kystlinje består af lodrette klippevægge med frit faldende vandfald på op i mod
140 meter, stormombruste fuglefjelde og fjorde. Mod land finder I de bølgende
og pittoreske græsklædte bakker og fjelde, faktisk er der flere end 340
fjeldtoppe på Færøerne, hvor Slættaratindur på næsten 900 meter er Færøernes
højeste.
Med denne rejse
kan I opleve de natursmukke grønne klippeøer på en fantastisk rejse med lokal
dansktalende guide og privat bus. Rejsen er med fuldt program og I oplever både
det centrale, nordlige, nordvestlige og nordøstlige del af Færøerne med besøg
på de 3 hovedøer: Vágar, Streymoy og Eysturoy.
I besøger gamle
bygder som Kirkjubøur, som er Færøernes vigtigste historiske bygd. I skal
opleve Tinganes, hvor vikingerne grundlagde verdens første parlament i det 9.
århundrede.
I kommer helt
tæt på den færøske natur, de højeste fjelde, højeste vandfald, betagende
udsigter over fjorde, øer, Atlanterhavet og det rige fugleliv, som man kun
finder på Færøerne.
På rejsen bor og
nyder I 3 nætter på det 4* Hotel Føroyar i hovedstaden Torshavn, som er kendt
Færøernes absolut bedste hotel. Alle værelser som indgår i pakken
er placeret i hovedbygning med sea-view og udsigt til Nólsoy
Fjord,
Rejsens program:
Dag 1. - Ankomst
til Færøerne - Vágur - Streymoy - Tórshavn
Velankomne til Færøerne modtages I straks af GG Tours lokale
dansktalende guide, og eventyret begynder.
Turen går
igennem bygderne Bø og Gásadalur og allerede her får I straks en
stærk fornemmelse af den betagende færøske natur, og fra Gásadalur er der flot
udsigt over til øen og fugleparadiset Mykines.
Turen går videre
via bygderne Sørvagur, Midvagur og Sandavagur via tunnelen over til Streymoy.
Der køres langs Oyggjarvegin (fjeldvejen) til Norðradalsskarð, hvor udsigten
over øen Koltur er ubeskrivelig smuk.
Herefter videre
til hovedstaden Tórshavn og indkvartering på Hotel Føroyar, dit hjem de næste 3
nætter
Dag 2. -
Tórshavn - Kirkjubøur
Turen starter
kl. 09:00 med at køre til Færøernes vigtigste historiske sted; Kirkjubøur på
Streymoys vestlige side. Gennem middelalderen var Kirkjubøur bispesæde og
dermed landets åndelige og kulturelle centrum. Bonden på gården er den 17.
generation af slægten, der har beboet Kirkjubøur.
Omgivelserne kan
nydes, og der bliver en rundvisning i og orientering om stedet. Derefter køres
til Tórshavns centrum, hvor der er en længere gåtur i den gamle bydel Tinganes
og á Reyni. Frokost og resten af dagen er på egen hånd.
Dag 3. -
Eysturoy med Gjogv- heldagsudflugt med frokost 10:00 - 17:00
Kl. 10:00 efter dejlig morgenbuffet i hotellets restaurant er der
arrangeret heldagsudflugt til Eysturoy og bygden Gjogv og
sydlige Eysturoy, Eystnes.
Broen over
Atlanterhavet mellem Streymoy og Eysturoy krydses, og der køres langs vestsiden
af Eysturoy til de to fritstående klipper Kæmpen og Kællingen. Videre til
bygden Gjogv, hvor frokosten serveres på det lokale hotel. Efter en gåtur i
bygden, køres langs Funningsfjord og videre langs Skålefjorden, Færøernes
længste fjord, til Runavik og ud på Eystnes til vindmølleparken, hvor I har en
fantastisk udsigt til Tórshavn, Nólsoy og Nordøerne. Videre til Toftir og den
største uldvarebutik på Færøerne, som besøges, før turen går tilbage til
Torshavn.
Dag 4. –
Hjemrejse til Danmark, Kastrup 27.6 (3 dages ophold)
Har du valgt 3 dages pakken
fra Kastrup, har du lidt tid på egen før hånd før transfer til lufthavnen og
retur til Kastrup.
Har du valgt 4 dages pakken
fra Kastrup eller Billund har du hele dagen på egen hånd
Dag 5. –
Hjemrejse til Danmark, Kastrup eller Billund 28.6 (4 dages ophold)
Lidt tid på egen før hånd før
transfer til lufthavnen og retur til Kastrup. eller Billund
Om Corona og rejse
til Færøerne
Færøerne har
haft det laveste smittetryk i Europa gennem hele 2020, og det har som en af de
få undtagelser være muligt at rejse til Færøerne fra Danmark. Det eneste
indrejsekrav er testning for Corona, som foretages ved ankomst til lufthavnen
med svar samme dag.
Dette krav
gælder også for 2021. Skulle der mod forventning indføres skærpede krav, der
gør, at rejsen ikke kan gennemføres, vil rejsen flyttes til senere på året
eller det fulde beløb vil tilbagebetales.
Myndighederne på
Færøerne opkræver gebyr for test i lufthavnen. Det koster 312 kr., som
skal betales online inden ankomsten til Færøerne.
GG Tours sørger
for at registrere jeres test hos flyselskabet inden ankomst med et gebyr på 38
kr. pr. person. Samlet pris for test pr. person kr.
350..